Hvordan vi hjælper dig

Hjerneskade

Vi tilbyder forløb baseret på Sundhedsstyrelsens ”Anbefalinger for tværsektorielle forløb til voksne med erhvervet hjerneskade” på avanceret niveau.

De skjulte følger efter en hjerneskade bliver ofte mere tydelige, når man er hjemme i de vante omgivelser og man skal til at håndtere hverdagen på egen hånd igen. Det kan være svært at acceptere de ændrede livsbetingelser.

Gennem samtale og praktisk afprøvning arbejder vi med din forståelse og accept af de kognitive, sociale og psykologiske følger, så du opnår bedst muligt funktionsniveau, arbejdsevne og livskvalitet.

Vi hjælper dig med at finde mestringsstrategier og redskaber, som kan hjælpe dig. Vi støtter også op om, at du får overført det til hverdagslivet, som du allerede har arbejdet med i din genoptræning.

Vores psykologiske rehabiliteringsspecialister afdækker dine ressourcer og problemstillinger. Tidligere undersøgelser, test- og behandlingsresultater inddrages i tilrettelæggelsen af dit forløb.

Vi vil have opmærksomhed på, om du har ubehandlet depression eller angst. Derfor tilbyder vi dig en screening af symptomer.